front.gif (10133 bytes)

Nyhedsbrev

Forside

Nyhedsbrev

På nuværende tidspunkt har firmaet bevæget sig gradvis over til næsten kun at satse på kvalitetsvin. Dette er sket i erkendelse af at man mange andre steder kan købe massefremstillet vin til billige pris – her tænkes især på supermarkeder.

 

Hvilke vine er det så som du kan finde hos os? De fleste vininteresserede kender til Amarone, Ripasso m.v. , men hvad med Sforzato, Ricioto, Sagrantino, enkeltmarksvine fra Piemonte m.m. ? Det er indenfor disse områder vi håber at finde en lille niche.

 

Sforzato som ovenfor er nævnt, er vin lavet på samme måde som Amarone dvs. på tørrede druer. Denne vin, som i øvrigt har en historie der går nogle hundrede år forud for Amaronen, er lavet på 100% Nebbiolodruer. Det betyder at den er noget tørrere end Amaronen og langt mere egnet til mad. Den kan endvidere holde sig/udvikle sig i årtier.

 

3 glas

Den  italienske ”vinbibel” Gambero Rosso som udkommer hvert år, uddeler ”glas” til de vini som anmeldes i bogen. Højeste udmærkelse er 3 glas. Flere af vinene i vort sortiment har opnået denne udmærkelse, men det har desværre også den ulempe at prisen bliver derefter. Vi vil her på siden gerne slå til lyd for at man lader sine egne smagsløg være dommer, og så elles lade Robert Parker, Hugh Johnson, Gambero Rosso og mange andre være ”vejledere”.

                                                   

Årets arbejdstur var en stor fornøjelse. På forhånd var der aftalt 3-4 besøg, men det blev til lidt flere.

 

Første stop var i Umbrien. Fra en ferielejlighed ved Trasimenosøen startede den første tur.

Målet for denne tur var Azienda Agricola Tabarrini. Denne producent sendte sidste år sin første årgang af Sagrantino på markedet. Han fik med det samme 3 glas i Gambero Rosso. Desværre er hans beskedne produktion fra dette år (2001) udsolgt.

 

Vi smagte i stedet direkte fra fadet den nye årgang, som frigives senere i år. Det var en oplevelse – hele vejen tilbage i bilen kunne vi stadig smage og fornemme denne fantastiske vin, og lige for en ordens skyld så tog bilturen ca. 65 min.

 

Næste dag var det så en anden Sagrantinoproducent som jeg aflagde besøg. Producenten Napolini havde også udsolgt af sin Sagrantino, men med lidt overtagelse lykkedes det os at købe én flaske 01, som var gemt lidt væk. Napolinis Rosso Montefalco var hele køreturen værd – den var fabelagtig.

 

Efter 3 dage i Umbrien gik turen videre til den nordlige ende af Abruzzo. Herfra blev det til 2 ”afstikkere” til Marches sydlige del.

 

Første besøg som på forhånd var aftalt hjemmefra, var i Ascoli. Her havde jeg fornøjelsen at møde Velenosi. Denne producent har i en årrække opnået højeste udmærkelse for sine topvine. Igen var vi for sent ude, da hans topvine var udsolgt.

 

Andet besøg i Marche var i Offida – troede vi. Postadresse viste i hvert fald Offida, så derhen gik turen. Efter en del forespørgsler, lykkedes det til sidst ved hjælp af en lokal politibetjent at få forklaret det snørklede vej til Aurora. Dette ret nystartede vinhus opnåede at få 3 glas for deres Rosso Picenovin ”Barricadadiero”. Dette besøg udartede sig meget interessant. Efter at have smagt flere af vinene og købt nogle til yderligere test i Danmark, havde vi fornøjelsen af at tale med en repræsentant for Gambero Rosso. Han skulle teste vin med henblik på den nye udgave af denne bog (2006). Det blev til en interessant snak, som fik os helt til at glemme besværet med at finde Aurora.

 

Dagene i Abruzzo blev dels brugt til at besøge Dario D´Angelo, som vi har handlet med i de sidste 6 år.

 

Derudover blev det til flere besøg i Abruzzo nordlige provins. Det mest interessante var et besøg i Controguerra, hvor der var vinfest. På byens torv var der under åben himmel vinsmagning. Her blev der under kyndig vejledning af en sommerlie, smagt på 9 forskellige vine. Heldigvis kunne min kone køre bilen hjem.

 

John Rasmussen