front.gif (10133 bytes)

Leverandører

Forside

Vore leverandører

Castello Di Neive
Dette hus har en meget spændende historie.Bygning af borgen startede i 1300 tallet, og færdiggørelsen var i 1750. Som det tredie vinhus fik de i forrige århundrede konsulentbistand af den franske ønølog Oudart. Han lavede Barolo til den tørre vin vi kender idag. Før den tid var Barolo og andre Nebbiolovine søde. I Castello Di Neives kældre lavede han vinen "Nieve", som i 1857 vandt guldmedalje i London. Castello Di Neive var også huset som genopdagede den grønne drue "Arneis". Idag bruges husets kældre stadig til at lave traditionelle vine, dog overvåget af alt det nye og moderne vinifikationsudstyr man kan tænke sig. Man samarbejder idag med universitetet i Torino, for hele tiden at være på forkant med udviklingen indenfor vinfremstilling. Castello Di Neive ejer 25 hektar marker spredt rundt i Barbarescozonen, heriblandt nogle af de absolut bedst beliggende. I 2005 udgaven af Gambero Rosso har huset fået 3 glas for deres enkeltmarksbarbaresco "Santo Stefano".
 

Cantina Di Villa
Coorperativet ligger i Valtellina (Lombardiet) som ligger helt op til den Schweiziske grænse. Området er kendt for DOCG-vinene fra Sasella, Grumello, Inferno og Valgella. Vinproduktionen startede i 1960, som en sammenslutning af 61 lokale producenter. Idag er 250  producenter leverandører af druer, men trods dette er den årlige produktion kun på ca. 300.000 flasker. Dette skyldes dels de små jordlodder, som ligger på terazzer. Dette betyder at alt arbejde på terazzerne foregår med håndkraft, såvel "grønthøstning",høst osv. Huset laver 10 forskellige vine - alle rødvine. Topvinene laves kun i de år hvor druerne er gode.
Huset laver alle vine efter traditionel metode, med lang lagring på store egefade.
Den mest spændende vin  efter min mening, er Sforzato. Denne vin  er lavet på samme passitometode som Amarone, men i modsætning til denne er Sforzato lavet på kun én drue -Nebbiolo, lokalt kaldt Chiavennasca. Vinen har en historie som går meget længere tilbage end Amaronen. Denne vin er næsten ukendt i Danmark, men denne "vinbombe" bør prøves af alle vinelskere. Yderligere oplysninger på
www.cantinadivilla.it  

Dario D´Angelo:

Med dette firma startede det hele. Vi havde i 5 år besøgt Dario og hjemtaget så meget vin som der overhovedet kunne proppes ind i bilen. Så i starten havde vi ”kun” vin fra dette hus. Dario D´Angelo er Abruzzo´s største privatejede vinproducent. Det ville føre for vidt at begynde at beskrive denne producent´s vine, men du kan selv klikke dig ind på deres hjemmeside og få et overblik over herlighederne.  www.dariodangelo.com

 

La Giaretta:

Dette vinhus ligger i hjertet af Valpolicella Classico området. Francesco Vaona er den nyeste generation som fører traditionerne videre. Han har også tilført huset en topserie af vine som kvalitetsmæssigt kan matche de største i området. Vinene er glimrende beskrevet på deres hjemmeside.  www.cantinalagiaretta.com

 

Azienda Vinicola Graunar

Dette vinhus som ligger i Friulis bedste region mht. vinproduktion. Det er mest hvidvin som Graunar producerer – helt præcis 7 forskellige, men vi har helt tabt hjertet til husets eneste rødvin, en 100% cabernet franc, der laves i kun 3000 eksemplarer.Huset blev grundlagt i 1920. Deres hjemmeside: www.graunarwines.it

 

Fattoria Santa Vittoria

Dette hus ligger i den centrale del af Toscana, og har 30 hektarer vinmarker. Der produceres 4 forskellige vine. Den kendeste vin er Scannagallo, som har opnået 2 glas i Gambero Rosso.

Se mere på www.fattoriasantavittoria.com

 

Giovanna Madonia

Denne ret nye producent, som plantede sine marker i starten af 90-erne har på kort tid opnået kultstatus. Da Giovanne kun har 7 ha. Marker er hendes produktion meget begrænset (ca. 17000 fl.)

Vinene er ofte udsolgt, så vi kan ikke garantere at have noget på lager. www.giovannamadonia.it